Video: Ægdonation

Jeg vil gerne fortælle om ægdonation. Det er det man anvender, når kvinden ikke selv kan lægge æg længere, eller hun ikke ønsker at bringe sine egne gener videre, fordi hun har en kromosomfejl, eller hun har en arvelig sygdom, som hun ikke vil bringe videre til sine børn. I de tilfælde kan man modtage æg fra en anden kvinde, som er enten under reagensglasbørnebehandling, eller som kommer dedikeret for at give æg til en anden kvinde. Man tager æggene ud af donoren, som det hedder, og så kan man efter en præparation af recipienten, altså modtageren, hvor hun skal have forberedt sin livmorslimhinde på en bestemt måde, lægge æggene op, så livmoderen tror, at det er på det rigtige tidspunkt for æg, ægløsningen. Og så har man inden da befrugtet æggene med mandens sæd, og på den måde kan man etablere en graviditet. Desværre i Danmark er der meget få, der giver æg væk. Og derfor sender vi de allerfleste patienter til udlandet. Det er også muligt, ikke i Danmark, men i udlandet, at modtage æg, som både er fra en donor og sædceller fra en donor, således at det er en embryodonation, eller embryo... adoption kalder man det. Hvor man altså ikke har nogen, hverken gener fra faren eller moren, men man modtager et æg fra to donorer. Det er ikke lovligt i Danmark. Det kan foretages i udlandet. Det er også således, at enlige i udlandet kan modtage ægdonation. Øh... det er heller ikke normalt, eller det er heller ikke lovligt i Danmark. Behandling i Danmark foregår på den måde, at man har fundet en donor. Hun gennemgår en helt regulær reagensglasbørnebehandling med stimulation og ægudtagning. Når æggene er taget ud, sættes så modtagerens mands sædceller til æggene, som så befrugtes. Og så sætter man et til to æg op af de der ægdonerede æg i kvinden, der skal modtage dem. Hun skal så fortsætte med noget medicinsk behandling, for så 14 dage senere at kunne se, om hun har en graviditet eller ej. Hele behandlingen for kvinden foregår på samme måde, hvis det er til udlandet, man skal gå. Vi har klinikker, vi samarbejder med i hele Europa. Og patienterne vælger selv, hvilken en de synes, de selv vil gå til. Og herefter aftaler man med det lands klinik, hvordan og hvornår donoren er klar. Så præparerer vi kvinden her i Danmark med kvindeligt kønshormon, der hedder østradiol, som hun modtager fra sin tredje dag i menstruationscyklus i stigende doser, indtil hun cirka 12 til 15 dage senere er klar til at tage afsted til udlandet. Det øjeblik hun tager afsted til udlandet, har man sikkerhed for, at donoren også er klar til ægudtagning, så starter man med to slags hormoner, både det kvindelige kønshormon og noget, der hedder progesteron, således at hun er helt klar cirka to-tre dage senere til at modtage æggene. Og så kan man tage hjem med det samme igen. Og vi følger så op på graviditeten cirka 14 dage senere. Resultaterne af det er meget forskellige, alt efter hvilket land man går i. I Danmark er reagensglas-, eller er ægdonationsbehandlingen cirka 40 til 45 procents graviditetsrate per gang. I udlandet er man helt oppe på 60 til 70 procent. Det er blandt andet, fordi at donorerne er meget yngre, meget mere fertile, det er lettere at få donorer. Og det er nok også, fordi at der bliver lagt to æg op næsten hver gang, hvilket vi ikke gør i Danmark, fordi vi ønsker ikke at få tvillinger. Men som sagt, en meget effektiv behandling. Og i biologiens verden er det jo ligesom, når vi anvender sæddonation, som vi gør rigtig meget her i Danmark.